FAq

Ofte stillede spørgsmål

Psykologpraksis v/ malene vestermark

Ofte stillede spørgsmål

Du kan udfylde den lille kontaktformular nederst på hjemmesiden og så ringer jeg dig op snarest muligt. Alternativt kan du ringe på mit telefonnummer 30 48 18 90 og læg endelig en besked, hvis jeg ikke lige svarer så ringer jeg tilbage.
Den sidste mulighed er at booke en kort samtale via telefon eller til et kort online møde i min kalender, som du tilgår via dette link. Linket leder til min kalender i terapeutbooking systemet, hvor åbne tider til en kort for-samtale vil blive vist.

Du finder min praksis på sundhedscenteret i Ribe. Adressen hedder Tangevej 6D, 6760 Ribe og man går ind i bygningen via den gamle ambulanceindgang. Her skal man op ad trappen til 1. sal lige indenfor døren til højre. Mit navn står på skiltet ved opgangen.
Der er masser af gode parkeringspladser ved sundhedscenteret, udenfor kapellet eller omkring Tandlæge klinikken.

Man betaler for sine samtaler via bankoverførsel. Oplysningerne kan findes på den faktura som sendes via e-mail umiddelbart efter endt samtale.
Man kan følge med i sine afholdte og kommende samtaler, samt se betalte og ubetalte faktura på Terapeutbooking.dk hvis man er oprettet som klient.   

Jeg har ikke ydernummer og derfor ikke overenskomst med sygesikringen og du kan derfor desværre ikke bruge en henvisning fra egen læge hos mig.

Har du en ulykkes- eller sundhedsforsikring, som dækker dig eller dit barn, kan der søges om tilskud til psykolog. 

Er du eller dit barn medlem af Sygesikringen Danmark er der ligeledes mulighed for at søge tilskud til konsultationer, da jeg er autoriseret psykolog.
Oplys ved første kontakt om du er medlem af Danmark og hvilken gruppe, så sørger jeg for at indberette løbende.

I 2024 gælder følgende tilskudsregler hos Danmark:
450 kr. pr. samtale: For unge mellem 16 og 25 år, når problemstillingen er blandt de 11 henvisningsårsager. (Maksimalt tilskud: 7.200 kr. årligt)
300 kr. pr. samtale: For personer under 16 år eller over 26 år, når problemstillingen er blandt de 11 henvisningsårsager. (Maksimalt tilskud: 7.200 kr. årligt)
300 kr. pr. samtale: For personer under 26 år, når problemstillingen ikke er blandt de 11 henvisningsårsager. (Maksimalt tilskud: 2.400 kr. årligt)

Ovenstående tilskudsmuligheder er de mest almindelige blandt mine klienter, men der findes også andre muligheder.
Bemærk, at Sygeforsikringen “Danmark” ikke yder tilskud til parterapi. Bemærk endvidere at køb af klippekort til samtaler ikke kan kombineres med indberetning til Danmark.

Psykolog Praksis v/Malene Vestermark tilbyder tider til samtaler enkelte hverdagsaftener i måneden for at imødekomme ønsker om sene tider. Der tilbydes ligeledes tider en enkelt weekend om måneden. Der vil være et aftentillæg på 100 DKK pr. session for sene tider (mellem 17 og 20) i hverdagene og et weekendtillæg på 200 DKK pr. session i weekenderne.  

Se hverdagstider og weekendtiderne kan ikke bookes online, men kun efter aftale med Malene Vestermark, som så booker tiden.  

Den første samtale i klinikken vil være det jeg kalder en opstartssamtale på ca. 75 min. Det er en indledende samtale, hvor vi diskuterer dine/jeres bekymringer og mål med et eventuelt forløb. Det er en chance for at lære hinanden at kende og afgøre, hvordan vi bedst kan arbejde sammen omkring jer, jeres barn eller familie for at opnå ønskede mål.
Denne form for samtale koster 1350 DKK og alle relevante parter deltager.

Inden sådan en samtale har vi enten talt sammen i telefonen eller haft et kort online møde – en for-samtale. Denne samtale er uden beregning.

Det afhænger af hvilken type samtale der er tale om. Se under fanen ydelser for en beskrivelse af de forskellige sessioner, hvad de koster og hvor mange minutter de varer. En opstartssamtale varer typisk 75 min, mens en samtale med et barn eller en ung varer 50 min. Forældrekonsultationer varer 60 min.

Frekvensen af sessioner afhænger af dine individuelle behov og den specifikke behandlingsplan vi udarbejder sammen. Det kan variere fra ugentlige til månedlige sessioner.

Som din eller jeres psykolog er jeg forpligtet til at opretholde fortroligheden af de oplysninger, du deler med mig, i overensstemmelse med gældende lov om databeskyttelse og professionelle etiske retningslinjer.

Psykolog Praksis v/Malene Vestermark har åbent efter aftale. Der kan selv bookes tider til for-samtaler eller sessioner i tidsrummet 8.15- ca. 14.00. Tider udenfor dette tidsrum kan kun bookes efter aftale med Malene, som desuden opretter aftalen i kalendere.
Der tilbydes sene hverdagstider og weekendtider efter aftale med Malene mod et aftentillæg eller weekendtillæg per. Session.

Ja jeg beder om at du melder afbud til din aftale senest dagen før inden kl. 16.00 for at undgå en opkrævning for samtalen. Dette kan gøres per telefonsamtale eller sms til 20421909.
Ved supervisionsaftaler skal afbud ske senest 48 timer før den aftalte tid.

Ja jeg tilbyder online sessioner via en sikker videoopkaldsplatform. Du vil på mail eller sms modtage link til samtalen. Prisen for online sessioner er den samme som hvis du/ I kommer i klinikken. 

Det første skridt er en indledende samtale via telefon eller online link, hvor vi sammen kan vurdere om det giver mening at I kommer til en opstartssamtale i min praksis. Her vil vi så sammen blive endnu klogere på om et forløb hos mig giver mening. Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du gerne vil høre mere om mig eller det jeg kan tilbyde.

Nej, ingen vil have adgang til din journal, udover din psykolog og dig. Vi udleverer ikke din journal til eksterne parter. Hvis en forsikring eller anden instans ønsker en udtalelse, skal de bestille den med dit samtykke, og vi vil sammen tale om det på forhånd. Din journal bliver opbevaret elektronisk i mit sikre og krypterede system. Den slettes automatisk i systemet når reglerne for opbevaring udløber.

Psykologer har journalpligt, og det vil sige, at vi er omfattet af reglerne i Psykologloven og skal opbevare journaler i fem år. I det tidsrum kan du kontakte psykologen og få aktindsigt. Herefter bliver journalen slettet permanent.

Ja, jeg har som psykolog tavshedspligt. Det betyder at jeg ikke taler om vores samtaler med andre og ikke videregiver dine eller jeres personfølsomme oplysninger. Dette for at sikre, at du og dit barn kan føle sig tryg til at være dig selv i det terapeutiske rum. Det er strafbart for psykologer at bryde tavshedspligten.

Jeg har dog ikke fuld tavshedspligt uden undtagelser. I sjældne tilfælde har jeg underretningspligt: Undtagelsen gælder børn under 18, der er i mistrivsel, ikke kommer i skole eller hvor der er bekymring for deres psykiske udvikling. Her laves en skrivelse til bopælskommunen. Dette kan være en hjælp for barnet og familien og udarbejdes oftest i samarbejde med forældrene.
Ved fremtidsplaner om særlig personfarlig kriminalitet, som mord eller selvmord, har jeg anmeldelsespligt til Politiet. Ved vold eller incest mod børn, der foregår nu, har jeg også underretningspligt.

Malene-23

Har du spørgsmål?

Ring mig op

Indtast dit nummer, så ringer jeg dig op, så snart jeg har et ledigt øjeblik.