Om mig

Klinisk Psykolog Malene Vestermark

Min baggrund

Jeg er udannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet i 2013 og er sidenhen blevet autoriseret af Psykolognævnet i april 2021 på den gamle ordning. Det betyder at jeg er psykolog med praksisuddannelse og har titlen klinisk psykolog.
De første 2 år af mit arbejdsliv som psykolog beskæftigede jeg mig indenfor voksenområdet, men i januar 2016 startede jeg i PPR i Esbjerg kommune og har siden beskæftiget mig med børn, unge, familier samt fagprofessionelle på fx skoler og i dagtilbud.
Jeg har i løbet af årene været i kontakt med mange børn og unge i forskellige grader af mistrivsel og med diverse udfordringer.

Psykologpraksis v/ Malene Vestermark

Min tilgang

Jeg har givet vejledning til forældre og øvrige voksne i børnenes liv og desuden superviseret forskellige fagprofessionelle grupper i fx dag- og skoletilbud indenfor det specialpædagogiske område.
Jeg har endvidere, under min ansættelse ved Esbjerg Kommune, været faglig ansvarlig for den psykologfaglige gruppe og ydet supervision til øvrige psykologer på vej mod deres autorisation.
Jeg modtager selv løbende supervision og efteruddannelse, i forhold til at dygtiggøre mig yderligere.

Jeg er optaget af at være med til at skabe positive forandringer for barnet, den unge og familien gennem skræddersyende terapiforløb samt forældrevejledningsforløb. Jeg er optaget af at yde et højt fagligt niveau og tilbyder en tydelighed omkring hvad der kan forventes, hvad jeg forventer og jeg går omsorgsfuldt og ærligt til samarbejdet.
Jeg tror ikke på én rigtig opskrift til bedring og jeg vælger derfor min metode og mine fremgangsmåder ud fra den problemstilling jeg bliver præsenteret for i mødet med forældre, børnene eller den unge.

I mit privatliv er jeg bosat i Ribe sammen med min mand og vores 3 børn, en hund og et par kaniner.